Category Archives: Uncategorized

Tæppet er blikfang!

Hvorfor ser tæppet sådan ud?

Har du nogensinde været på et kasino? Har du set billeder, videoer, eller bare en reklame fra et kasino? Hvis du har set blot en af disse, så har du helt sikkert lagt mærke til gulvtæpper, væggene, lofterne og hvordan disse er dækket af massive tæpper til væg, der er produceret i fantastiske mønstre, med forskellige farver og former. Med det samme bliver man overrumplet af disse smukke tæpper. Hvorfor mon man vælger disse tæpper? Er der en tanke bag?

Selvfølgelig er der en tanke bag!

Tæpperne er smukke og skaber et godt miljø. Et dyrt miljø. De er med til at skabe en bestemt følelse, når man som kunde træder ind i kasinoet. De har en form for “wow-effekt” over sig. Samtidig med at de giver et billede af noget stort, overdådigt og bombastisk. Hvilket selvfølgelig er præcis den effekt man som designer af et kasino, gerne vil skabe.

I dag er kasinoer stadig et kæmpe marked, dog er online kasinoer ved at bane vejen og bliver flere og flere. Dog skal kasino følelsen, skabes i en online verden, er det overhovedet muligt? Disse online kasinoer kan for eksempel være mr green der er et online kasino i flere forskellige europæiske lande. Firmaet forventes at åbne i Danmark engang i 2018.
Når det handler om at skabe kasino følelsen, på en computer eller telefon skærm, er mr green et perfekt eksempel. De sørger for en masse blinkende lys, der fortæller at du kan vinde penge, her! Men selvom blinkende lys måske allerede er nok, til at give kasino følelsen, har de sørget for at baggrunden på deres forskellige online kasino spil, har forskellige farver, former og mønstre. Netop som de også har på tæpperne i de store bombastiske kasinoer, som vi kender dem fra virkeligheden.я

Vævningens historie

Som metode går vævning mindst 9000 år tilbage, og de ældste fund stammer fra områder i Lilleasien og i Israel. Der er ligeledes fundet tidlige væve i Mellemøsten og Nordeuropa, hvor fundene fra Nordeuropa stammer fra 2500 år f.Kr.

Bronzealderen

Man har på bopladser fra bronzealderen blandt andet fundet vævevægte af forskellige typer. For eksempel er der fundet opstadsvæve og rundvæve, der er blevet benyttet på nogenlunde samme tid historisk tid.

De græske vaser og egyptiske vægmalerier

På fundne græske vaser fra ca. 500 f.Kr. har man fundet afbildninger af de tidligere nævnte opstadsvæve. Man har ligeledes fundet vægmalerier og modeller i grave fra Egypten. Dette fortæller, at man dengang har kendt til væven, da den er afbilledet.

Trækvæven

Senere begyndte man at benytte den såkaldte trækvæv, som er forløberen for jacquardvæven. Man mener muligvis, at trækvæven stammer fra Kina. Denne væv opererer ved hjælp af et såkaldt snoresystem. I dette system løftes hver tråd hver for sig. Ved indførslen af trækvæven blev det nu muligt at væve mere komplicerede mønstre end tidligere. Dette hænger sammen med, at denne væv blev betjent af to personer, hvilket er henholdsvis en væver og en dragsvend.

Flyveskytten og tiden derefter

I år 1733 blev den såkaldte flyveskytte opfundet. Dette resulterede i, at tempoet der blev vævet i nu blev øget betydeligt, og den industrielle revolution blev indledt. I tiden derefter og specielt i løbet af 1760’erne brød spindemaskinen frem. Senere i år 1780 kom den såkaldte mekaniske væv til. Man så i årene derefter, at der blev opfundet maskiner til farvning og lignende processer til efterbehandling af det vævede materiale.

Jacquardvæven og dens betydning

Denne væv fik en enorm betydning og specielt for silkeindustrien. Den mekaniske væv gjorde dragsvenden overflødig, hvilket resulterede i, at vævningen nu kunne foregå langt hurtigere end det tidligere var tilfældet.

Vævning

Hvad er vævning og hvor stammer det fra?
Vævning kan siges at være en proces, der blev opfundet i løbet af stenalderen, og den har ikke ændret sig væsentligt siden da. Ved denne proces omdannes spundet garn til et klæde, der kommer til at bestå af tråde, der løber i to retninger. Normalt væver man kun i ét lag, og klædets bredde kommer dermed til at afhænge af, hvilken bredde den benyttede væv har. Det er således en metode til stoffremstilling. Som oftest har man to tråd systemer, der er vinkelret på hinanden. Disse tråd systemer bliver derefter flettet sammen til et materiale, som består af de tekstile fibre, der dannes.

Metodens historie er som tidligere nævnt gammel, og kan spores mindst 9000 år tilbage. Det ældste fund stammer blandt andet fra Israel og områder i Lilleasien, men der er ligeledes fundet tidlige fund i Mellemøsten og Nordeuropa. I Nordeuropa stammer den tidligste uldvævning fra 2500 f.Kr.

Hvad sker der under processen?

Når man vil væve, starter man arbejdet med, at der oplægges et antal tråde, hvilket svarer til den ønskede tæthed. Ved hjælp af to pinde, der er placeret i hver ende, kan man sørge for, at trådenes rækkefølge bliver fastholdt.

Man spænder dernæst dette videre på væven. Her sørger man for, at trådene bliver fordelt ligeligt over hele væven. Alt afhængigt af, hvilken væv man har benyttet, kan dette gøres på flere måder. For eksempel kan det foregå ved hjælp af en såkaldt redekam. Man sætter dernæst trådene under belast for at sikre, at trådene kommer til at forblive så lige som muligt under vævningen.

Når oprulningen er færdig, binder man væven op. Dette finder sted ved, at hver enkelt tråd bliver ført i gennem en sølle og videre til skaftet. Skaftet passer til trådens placering i det ønskede mønster.

Om sidens indhold

På denne side finder man indhold, der fortæller om vævning. Siden henvender sig således til personer, der selv væver og ønsker at lære mere, eller blot personer som har et ønske om at læse om vævning. Der vil på denne side kunne findes information om forskellige typer af vævninger. Blandt andet vil man kunne læse om, hvad vævninger er, hvordan det udføres og hvad det foregår under processen, og hvor metoden stammer fra.

Man vil kunne læse om vævningens historie fra de ældste fund i Israel og Lilleasien til de lidt ældre fund i Nordeuropa. Der vil ligeledes kunne findes information om forskellige typer af væve. Her kan blandt andet nævnes jacquardvæven, der fik stor betydning for silkeindustrien, samt dens forgænger, trækvæven, der ligeledes har stor betydning. Man vil desuden kunne læse omkring skaftevæven, der i Danmark kendes fra ca. år 1000. Her vil der blandt andet være information omkring fordele ved væven, bindingsmønsteret og om dens betydning for vævningen i Nordeuropa.

Der vil være information at finde om bindinger og forskellige vævemønstre. Her vil der startes ud med at fortælle lidt om den simpleste form for binding, hvilket er den såkaldte lærredsbinding. Dernæst sættes der fokus på nogle mere komplicerede former for bindinger som for eksempel kipervævning og vævning med luv.

Slutteligt vil der kunne findes nogle gode råd, som man kan benytte til sin egen vævning. Her kan man blandt andet læse om, hvad man kan gøre ved en sart trend eller ved en tråd, der ofte knækker. Der vil desuden være information om, hvordan man kan finde inspiration til sin vævning.

Afro fletninger

Afro fletningernes popularitet
De fleste mennesker har set de karakteristiske fletninger, når de har bevæget sig rundt i byer, da disse fletninger er blevet meget populære. Mange personer er betaget af dem, da de ser ud til at være komplicerede at lave, og mange mennesker forbinder dem med noget eksotisk og spændende.

Hvordan laves afro fletninger og hvem kan få dem?

Denne form for fletning kan siges at være ret indviklet. Der er tale om et system af fletninger, der er tæt vævet gennem håret. Dette gøres ved hjælp af små sektioner af hår i hver fletning. Fletningerne er ideelle til mange slags typer og strukturer af hår. Normalt tager det et sted mellem 6 og 12 timer at få lavet. Denne tid afhænger af blandt andet af længden og størrelsen af fletningerne. I takt med at ens eget hår vokser, vokser fletningerne med, og derfor er det nødvendigt, at man får foretaget en oprykning hver gang der er gået 8-12 uger. Normalt tager denne procedure et sted mellem 60 og 120 minutter og er nem og risikofri.

Hvorfor få disse fletninger?

Det kan være nyt og spændende at prøve, og det kan være med til at give et menneske en pause fra det hår, som man har til dagligt. Det giver således nogle mennesker en rig mulighed for at få noget hår, som de aldrig har prøvet før. Den dag i dag findes der flere butikker i Danmark, hvor man kan få lavet disse fletninger, så det er således relativt let at få lavet, hvis det er det, som man ønsker.

Kan man selv lave afro fletninger?

Der findes adskillige guides til, hvordan man laver disse fletninger. Det er dog ofte svært at udføre på sig selv, og det kan derfor anbefales, at man bestiller tid ved en professionel, der kan gøre det for en.

Vævning i Oldtiden

I Danmark kender man de tidligste tekstiler, der stammer fra vævning, fra den ældre bronzealder. Dog vidner fundne vævevægte fra den yngre del af stenalderen om, at man har kendt teknikken i Danmark allerede omkring 2000 f.Kr., da disse vægte kan dateres hertil.

Hvordan fremstilles tekstilerne?

Som oftest blev vævningen udført på en væv, men det kan ligeledes foregå på andre måder. For eksempel kan tekstiler fremstilles ved det såkaldte brikvævning og sprang. De tidligste artikler, som man kender fra yngre stenalder, er fremstillet ved nålebinding. Dette er en teknik, der hører ind under netværksteknikken.

Når man har spundet en tråd, kan denne tråd væves til et tekstil ved at flette flere systemer af tråde i rette vinkler. Dette kaldes for trenden, hvilket er det statiske system, mens islættet er det bevægelige system.

Den simpleste form for vævning

Den simpleste form for vævning kaldes for lærredsbinding. Denne teknik benyttes ved, at det bevægelige system, islættet, skiftevis føres over og under det statiske system, trenden. Når man på et tidspunkt når til det sted, hvor tætheden af tråden i trenden og islættet er den samme, siger man, at vævningen er en balanceret lærredsvævning. Hvis der ikke er tale om en balanceret lærredsvævning, siger man, at der er tale om en repsvævning. Repsvævning er således, når tætheden af tråde er højere i det ene system.

De mere komplicerede former for vævning

I de mere komplicerede former for vævningen kan kipervævning nævnes som et eksempel. Kipervævning foregår ved, at islættet føres over og under flere af trendtrådene ad gangen. Dette sker i et forskudt mønster. Resultatet er, at der forekommer karakteristiske linjer, der går diagonalt på materialets overflade.

Forskelle på vævning i Oldtiden og i dag

Til forskel fra vævning i Oldtiden, anvender man i dag hovedsageligt plantefibre, mens det i bronzealderen var uld.

Gode råd om vævning

Denne side indeholder information, der henvender sig til folk, der har interesse for at læse nogle gode råd om vævning. Det er således ikke retningslinjer, men ting man kan være opmærksom på, hvis man er ny inden for området.

En sart trend

Man bør altid skære sin trend med én tråd. Man kan dog benytte flere tråde, hvis man kejser. Når man begynder sin vævning, bør man derefter væve med en let hånd og lave rene skel samt et præcist kast med skytten. Alt dette gør det nemmere for en selv, da det minimerer risikoen for komplikationer, der ellers kunne opstå i forbindelse med vævningen. Det kan for nogle mennesker være en god idé at lytte til stille musik, mens man væver, da det kan hjælpe en til at udføre lette og fine bevægelser. Det er nemlig let at lade sig påvirke af musikken, så hvis man hører voldsom musik, kan man hurtigt komme til at udføre lignende bevægelser.

Man bør bomme frem relativt ofte, og man bør væve tæt på sit slagbord under hele vævningen. Når man flytter skelkæppene bagud, bør det ligeledes foregå, mens trenden er spændt.

Tråde der knækker

Hvis den benyttede trend er meget sart, kan det være en god idé at sørge for, at den er lidt fugtig. Det kan man blandt andet gør ved, at man lægger et fugtigt klæde over den, eller ved at man sprøjter en smule vand på trenden. Hvis dette ikke hjælper, kan der købes adskillige produkter, blandt andet strygestivelse, der fås i Matas, der kan hjælpe med problemet. Når trenden igen bliver stiv, bør man kunne væve uden de store problemer.

Inspiration

Man kan mange steder på nettet finde opskrifter, der kan virke som inspiration under vævningen. Her kan man finde spændende ting, der kan hjælpe en, hvis man mangler idéer til, hvad man ønsker at væve.

Skaftevæven

Fra ca. år 1000 har man i Danmark kendt til den såkaldte skaftevæv, men denne form for væv er dog endnu ældre end dette. Man kender nemlig skaftevæven tilbage fra ca. år 2000 f.Kr., hvor den blandt andet blev benyttet i Kina til silkevævning.

Opsætning af væven

Når man skal opsætte sin skaftevæv, er der flere faldgrupper, som man skal være opmærksom på. Blandt andet skal man sørge for, at trenden lægges på langs i væven og bliver ført over brystbommen. Dernæst skal den fastgøres til bagkæppen.

Fordele ved skaftevæven

En af de største fordele ved denne type væv er, at væven kan indeholde et relativt stort antal tråde, og derudover kan den ligeledes indeholde en lang trend. Væven er populær, da den kan udføre en mekanisk vævning af et ønsket mønster.

Trenden og trendtrådene

Trenden kan udmåles på flere forskellige måder. For eksempel kan den udmåles ved hjælp af et system af kæppe eller ved hjælp af et drejeligt bord. På trendbordet udspændes den vandret fra garnbommen, videre over brystbommen og til sidst til tøjbommen.

Trådene løber gennem de såkaldte søller. Søllerne er blevet påsat forskellige skafter, og disse skafter er for eksempel blevet ophængt i trisser eller svingler. Under skafterne er de forbundet med skamler og tramper.

Bindingsmønsteret

Variationen i mønsteret er begrænset af, hvor mange skafter, som man har benyttet. Et eksempel er drejl og damask i mønstervævning, hvilket kræver flere skafter. For at benytte flere skafter, hæves trendtrådene op i grupper ved hjælp af snore. På denne måde bliver der dannet et skel i mønsteret.

Vævning i de nordiske lande

I de nordiske lande har skaftevævningen en stor betydning. Der har nemlig været en lang tradition for vævning på netop denne væv. Traditionen er næsten uafbrudt i Danmark, men den ophørte dog i den sidste del af 1800-tallet.

Vævemønstre og bindinger

Lærredsbinding og den tidlige vævning
Lærredsbindingen må siges at være en af de mest almindelige former for binding, og det er samtidig formodentlig den ældste metoder til vævning, der findes den dag i dag. Den har været benyttet flittigt, og som følge af dette er der opstået adskillige variationer af metoden. Man så, at teknikken blev benyttet ca. 1000 år f.Kr. i Kina og de omkringliggende områder, hvor det gik under betegnelsen Han-damask. I en oprindelig Han-damask foregår vævningen ved, at man skiftevis lader kæde- og skudtråde veksle i samme binding, hvorved mønsteret bliver reversibelt.

Kipervævning

Denne form for vævning foregår oftest ved brug af uld. Metoden stammer fra Mellemeuropa og stammer fra ca. år 1000 f.Kr. Man så i tiden derefter, at der opstod flere variationer af metoden. Her kan blandt andet nævnes satinbinding, som primært bliver benyttet i vævning med silke.

Vævning med luv

Vævning med luv foregår ved, at man knytter flere knuder mellem et eller flere bundskud omkring kædetrådene, hvilket man blandt andet ser i orientalske tæpper. Man kan ligeledes skyde et ekstra skud ind over ens bundvævning. Dette kaldes for en brochering, hvis mønsterets tråde løber inden for konturlinjerne. En lancering er i stedet, når mønstertråden løber i hele vævningens eller kædetrådens bredde.

Vævning med flere kæder eller skud

Der ses ligeledes vævninger med dobbelte skud eller kæder. Her er samitum et eksempel på et mønstersystem, hvor der er benyttet to kæder, hvilket er henholdsvis en fyld- og en bindekæde. Samitum menes at stamme tilbage fra ca. år 200, hvor metoden blev benyttet i Iran.

Lampasteknikken

Fra ca. år 1000 ser man Lampasteknikken, som senere blev en dominerende form for væve i silkeindustrien. Ved denne teknik benytter man to kæder, hvilket er henholdsvis en grund- og en bindekæde. Eksempler på denne teknik er blandt andet Diasper og Beiderwand.

Jacquardvæven

Jacquardvævens forgænger

Forgængeren til jacquardvæven er trækvæven, som man mener stammer fra Kina. Denne væv fungerer ved hjælp af et såkaldt system af snore. I dette system løftes hver tråd for sig, hvilket bevirkede, at man nu kunne lave mere komplicerede mønstre end tidligere. Denne væv skulle betjenes af to personer, hvor den ene kaldes for væveren, mens den anden kaldes for dragsvenden.

Opfindelse og patentering af jacquardvæven

Efter trækvæven blev jacquardvæven opfundet. Den blev herefter patenteret i år 1802. Denne væv blev opfundet af en franskmand ved navn Joseph Marie Jacquard, der ønskede at lave en maskine, der kunne væve et mønster. Efter at Joseph Marie Jacquard havde opfundet maskinen kom den herefter i produktion i år 1808. Herefter så man, at der blev solgt i tusindevis af maskiner først i Frankrig og senere i resten af Europa.

Hvilken betydning fik jacquardvæven?

Væven fik en enorm betydning, og dette var specielt inden for silkeindustrien. Maskinen indeholdt et såkaldt mønsterkort tilhørende hver skud. Dette krævede ligesom dens forgængere, at der skulle foretages en indlæsning af væven, før man kunne begynde sit arbejde med vævningen. Tidligere havde man benyttet en såkaldt dragesvend til arbejdet med indlæsningen, men med jacquardvæven blev dragesvenden overflødig, da den i større grad var automatiseret end for eksempel dens forgænger trækvæven. Dette førte til, at vævningen nu var langt hurtigere end tidligere. Man så i tekstilindustrien, at størstedelen af industrien var blevet mekaniseret i løbet af 1830’erne.

Hvordan kendes jacquardvævet stof?

Et eksempel på en Jacquard vævning er damask. Dette kender de fleste blandt andet fra sengetøj og viskestykker. Damask er karakteriseret ved at have et kompliceret mønster med rundinger, og ofte ser man, at der er blevet benyttet blomstermotiver. Mønsteret kommer til udtryk ved, at det, der er blankt på den ene side, er mat på den anden side.