Jacquardvæven

Jacquardvævens forgænger

Forgængeren til jacquardvæven er trækvæven, som man mener stammer fra Kina. Denne væv fungerer ved hjælp af et såkaldt system af snore. I dette system løftes hver tråd for sig, hvilket bevirkede, at man nu kunne lave mere komplicerede mønstre end tidligere. Denne væv skulle betjenes af to personer, hvor den ene kaldes for væveren, mens den anden kaldes for dragsvenden.

Opfindelse og patentering af jacquardvæven

Efter trækvæven blev jacquardvæven opfundet. Den blev herefter patenteret i år 1802. Denne væv blev opfundet af en franskmand ved navn Joseph Marie Jacquard, der ønskede at lave en maskine, der kunne væve et mønster. Efter at Joseph Marie Jacquard havde opfundet maskinen kom den herefter i produktion i år 1808. Herefter så man, at der blev solgt i tusindevis af maskiner først i Frankrig og senere i resten af Europa.

Hvilken betydning fik jacquardvæven?

Væven fik en enorm betydning, og dette var specielt inden for silkeindustrien. Maskinen indeholdt et såkaldt mønsterkort tilhørende hver skud. Dette krævede ligesom dens forgængere, at der skulle foretages en indlæsning af væven, før man kunne begynde sit arbejde med vævningen. Tidligere havde man benyttet en såkaldt dragesvend til arbejdet med indlæsningen, men med jacquardvæven blev dragesvenden overflødig, da den i større grad var automatiseret end for eksempel dens forgænger trækvæven. Dette førte til, at vævningen nu var langt hurtigere end tidligere. Man så i tekstilindustrien, at størstedelen af industrien var blevet mekaniseret i løbet af 1830’erne.

Hvordan kendes jacquardvævet stof?

Et eksempel på en Jacquard vævning er damask. Dette kender de fleste blandt andet fra sengetøj og viskestykker. Damask er karakteriseret ved at have et kompliceret mønster med rundinger, og ofte ser man, at der er blevet benyttet blomstermotiver. Mønsteret kommer til udtryk ved, at det, der er blankt på den ene side, er mat på den anden side.