Skaftevæven

Fra ca. år 1000 har man i Danmark kendt til den såkaldte skaftevæv, men denne form for væv er dog endnu ældre end dette. Man kender nemlig skaftevæven tilbage fra ca. år 2000 f.Kr., hvor den blandt andet blev benyttet i Kina til silkevævning.

Opsætning af væven

Når man skal opsætte sin skaftevæv, er der flere faldgrupper, som man skal være opmærksom på. Blandt andet skal man sørge for, at trenden lægges på langs i væven og bliver ført over brystbommen. Dernæst skal den fastgøres til bagkæppen.

Fordele ved skaftevæven

En af de største fordele ved denne type væv er, at væven kan indeholde et relativt stort antal tråde, og derudover kan den ligeledes indeholde en lang trend. Væven er populær, da den kan udføre en mekanisk vævning af et ønsket mønster.

Trenden og trendtrådene

Trenden kan udmåles på flere forskellige måder. For eksempel kan den udmåles ved hjælp af et system af kæppe eller ved hjælp af et drejeligt bord. På trendbordet udspændes den vandret fra garnbommen, videre over brystbommen og til sidst til tøjbommen.

Trådene løber gennem de såkaldte søller. Søllerne er blevet påsat forskellige skafter, og disse skafter er for eksempel blevet ophængt i trisser eller svingler. Under skafterne er de forbundet med skamler og tramper.

Bindingsmønsteret

Variationen i mønsteret er begrænset af, hvor mange skafter, som man har benyttet. Et eksempel er drejl og damask i mønstervævning, hvilket kræver flere skafter. For at benytte flere skafter, hæves trendtrådene op i grupper ved hjælp af snore. På denne måde bliver der dannet et skel i mønsteret.

Vævning i de nordiske lande

I de nordiske lande har skaftevævningen en stor betydning. Der har nemlig været en lang tradition for vævning på netop denne væv. Traditionen er næsten uafbrudt i Danmark, men den ophørte dog i den sidste del af 1800-tallet.