Vævning i Oldtiden

I Danmark kender man de tidligste tekstiler, der stammer fra vævning, fra den ældre bronzealder. Dog vidner fundne vævevægte fra den yngre del af stenalderen om, at man har kendt teknikken i Danmark allerede omkring 2000 f.Kr., da disse vægte kan dateres hertil.

Hvordan fremstilles tekstilerne?

Som oftest blev vævningen udført på en væv, men det kan ligeledes foregå på andre måder. For eksempel kan tekstiler fremstilles ved det såkaldte brikvævning og sprang. De tidligste artikler, som man kender fra yngre stenalder, er fremstillet ved nålebinding. Dette er en teknik, der hører ind under netværksteknikken.

Når man har spundet en tråd, kan denne tråd væves til et tekstil ved at flette flere systemer af tråde i rette vinkler. Dette kaldes for trenden, hvilket er det statiske system, mens islættet er det bevægelige system.

Den simpleste form for vævning

Den simpleste form for vævning kaldes for lærredsbinding. Denne teknik benyttes ved, at det bevægelige system, islættet, skiftevis føres over og under det statiske system, trenden. Når man på et tidspunkt når til det sted, hvor tætheden af tråden i trenden og islættet er den samme, siger man, at vævningen er en balanceret lærredsvævning. Hvis der ikke er tale om en balanceret lærredsvævning, siger man, at der er tale om en repsvævning. Repsvævning er således, når tætheden af tråde er højere i det ene system.

De mere komplicerede former for vævning

I de mere komplicerede former for vævningen kan kipervævning nævnes som et eksempel. Kipervævning foregår ved, at islættet føres over og under flere af trendtrådene ad gangen. Dette sker i et forskudt mønster. Resultatet er, at der forekommer karakteristiske linjer, der går diagonalt på materialets overflade.

Forskelle på vævning i Oldtiden og i dag

Til forskel fra vævning i Oldtiden, anvender man i dag hovedsageligt plantefibre, mens det i bronzealderen var uld.