Vævningens historie

Som metode går vævning mindst 9000 år tilbage, og de ældste fund stammer fra områder i Lilleasien og i Israel. Der er ligeledes fundet tidlige væve i Mellemøsten og Nordeuropa, hvor fundene fra Nordeuropa stammer fra 2500 år f.Kr.

Bronzealderen

Man har på bopladser fra bronzealderen blandt andet fundet vævevægte af forskellige typer. For eksempel er der fundet opstadsvæve og rundvæve, der er blevet benyttet på nogenlunde samme tid historisk tid.

De græske vaser og egyptiske vægmalerier

På fundne græske vaser fra ca. 500 f.Kr. har man fundet afbildninger af de tidligere nævnte opstadsvæve. Man har ligeledes fundet vægmalerier og modeller i grave fra Egypten. Dette fortæller, at man dengang har kendt til væven, da den er afbilledet.

Trækvæven

Senere begyndte man at benytte den såkaldte trækvæv, som er forløberen for jacquardvæven. Man mener muligvis, at trækvæven stammer fra Kina. Denne væv opererer ved hjælp af et såkaldt snoresystem. I dette system løftes hver tråd hver for sig. Ved indførslen af trækvæven blev det nu muligt at væve mere komplicerede mønstre end tidligere. Dette hænger sammen med, at denne væv blev betjent af to personer, hvilket er henholdsvis en væver og en dragsvend.

Flyveskytten og tiden derefter

I år 1733 blev den såkaldte flyveskytte opfundet. Dette resulterede i, at tempoet der blev vævet i nu blev øget betydeligt, og den industrielle revolution blev indledt. I tiden derefter og specielt i løbet af 1760’erne brød spindemaskinen frem. Senere i år 1780 kom den såkaldte mekaniske væv til. Man så i årene derefter, at der blev opfundet maskiner til farvning og lignende processer til efterbehandling af det vævede materiale.

Jacquardvæven og dens betydning

Denne væv fik en enorm betydning og specielt for silkeindustrien. Den mekaniske væv gjorde dragsvenden overflødig, hvilket resulterede i, at vævningen nu kunne foregå langt hurtigere end det tidligere var tilfældet.